Profil
CV for Hanne Schou-Rode
Stifter af og direktør for Impact Consult (etableret maj 2008).
Hanne Schou-Rode har mere end 25 års erfaring fra international forretningsverden, heraf godt 15 år i lederpositioner. Ansvarsområderne har bl.a. omfattet forretningsstrategi og processer, it, intranet, knowledge management/leadership, human resources systemer, data & processer, corporate social responsible data og procsser samt forretningsmæssige processer og procesoptimering. I sit sidste job som Vice President for Business Strategy & Governance og Knowledge Management i Novo Nordisk A/S havde Hanne bl.a. ansvaret for firmaets globale intranet samt etablering og implementering af en ny global intranetløsning, GlobeShare, baseret på MS SharePoint 2007. Sideløbende hermed har Hanne i en årrække virket som Executive Assistant til koncerndirektøren for Corporate Social Responsibility i Novo Nordisk.
Oprindelig er Hanne uddannet som Magister i litteratur, hvilket efterfølgende er suppleret med faglig relevant uddannelse og udvikling - bl.a. strategikurser fra Harvard Business School og Management Centre of Europe.
Desuden er Hanne medlem af bestyrelsen for og partner i Lingtech, et af de førende oversættelses-firmaer i Skandinavien, samt medlem af det internationale knowledge management forum, Entovation 100, hvor hun er ‘Research Fellow’ med speciale i ‘Market/Customer Interface’ og bliver ofte brugt som taler ved danske og internationale konferencer og på internationale uddannelsescentre som fx Insead og Cranfield Management School.
I efteråret 2008 gennemførte Hanne den professionelle bestyrelsesuddannelse ’Strategic Boardroom’ v. Board Governance og modtog i januar 2009 licens som certificeret bestyrelsesmedlem.
Hanne drives af udfordringer og lysten til at realisere værdier og strategiske mål – dvs. omsætte dem til handling og synlige resultater. Det er vigtigt at have indvirkning, gøre en forskel og skabe værdi, deraf valget af firmanavn, Impact Consult.



